511
de ødelagde dem selv, og endnu havde Gud Lang¬
modighed nok, til at tale til dette Folk, som en
medlidende Fader: Mon J giøre mig Fortred
dermed, siger han ved Propheten, eller J
giøre Eder selv Fortred, til Eders Ansigters
Blusel.
J de fordærvede Tider finde vi dog en Tak¬
sigelses Fest, som blev helligholdt med saadan en
Andagt og Alvorlighed, at den kunde være Gud
behagelig. Det var den, som blev holdt under
Josaphats Regiering. Da Folkets Fiender ved
en indvyrdes Uenighed havde fordærvet hin¬
anden, og Gud paa saa kiendelig en Maade
havde befriet dem, forsamledes de for at love
Herren i en Dal, som deraf blev kaldet Lovsda¬
len, og Josaphat drog siden for hele Folket til¬
bage til Jerusalem for at takke Herren i hans
Huus. Denne Taksigelse var Gud behagelig
ikke alene, fordi Josaphat og hele Folket takkede
Gud efter deres Frelse ligesaa ivrig, som de havde
tilbedet ham i deres Nød; og fordi dette Exempel
tiente til at udbrede Guds Ære i Verden. Guds¬
frygt, staaer der, kom over alle Rigexne,
der de hørte, at Herren havde stridet mod
Jskaels Fiender. Men endnu meer behagelig,
var den for Gud i Betragtning af den Bestan¬
dighed, som Josaphat viiste i at afskaffe de Mis¬
bruge og den Fordærvelse i Staten, for hvis
