514
delige Fred, hele Europa nu glædes ved, som
for den især, hvilken disse Lande i saa mange
Aar have nydt. Velgierningen er alt for stor
og for kiendelig til at formode, at der var noget
Hierte iblant os følesløst nok for ei at erkiende
paa denne Tid, hvad vi ere baade Gud og Kon¬
gen skyldige. Men, kiere Landsmænd! lad os
tillige, for paa en værdigere Maade at takke vore
Velgiørere, og for vort eget sande Bestes Skyld,
betænke: om vi ere blevne bedre eller værre ved
disse Velgierninger. Deraf alene og af intet
andet kunne vi slutte, om den besynderlige Skiebne,
som vi have havt fremfor andre Folk, er en
Virkning af Himmelens Naade eller en Straf.
Ofte, ja meget ofte forvandle Menneskene selv
de ypperste af Guds Velgierninger til de største
Straffer, og lige saa ofte blive hans faderlige
Tugtelser, det, som han synes at have besluttet
i Vrede, Midler til deres Forbedring. Det er
ikke af Folkenes udvortes Skiebne, men af deres
indvortes Tilstand, af deres Tænkemaade og
Sæder, at vi bør dømme, om et vist Onde
eller Gode er en Straf eller en Belønning. Det
er ikke altid, som det lader at være, men kuns
som det bruges. Et Folk i Verden forbedres
ved store Lidelser, naar et andet fordærves just
ved den Lyksalighed, som man misunder det.
Straffens Onde maae være nok saa stort; Det er
