forsømt. Hr. Tissok, svarede Præsten, har
skrevet saadan en Bog under Titel af Avis an
Peuple sur Petat de sa lante, og Bonden i Sel¬
skabet havde ikke saasnart hørt, hvad dette var
paa Dansk, førend han indstændig bad, mig om
en Oversættelse deraf. Jeg undskyldte mig længe
dermed, at jeg var ingen Læge. Forfatteren
selv, sagde jeg, som dog er meget bekiendt af
andre Skrifter i Lægekonsten, frygter, at
han ved denne lille Bog skal legge sig ud med
sit eget Facultet, fordi han synes at giøre Læge¬
konsten alt for let. Dersom da jeg eller en
anden Oversætter, som ikke forstaaer Konsten,
begik den mindste Feil, var det jo nok til at
blive anseet for det, som er værre end en Qvak¬
salver, for en Mand, der forgav Folk med
Oversættelser. Men med alt, hvad jeg sagde
for at undskylde mig, kunde jeg ikke undgaae
at oversætte nogle Stykker deraf; hele Selska¬
bet tog Bondens Partie, og det, som endnu
var værre, det paalagde mig at indføre det,
som jeg oversatte, i Tilskueren. Til Lykke
valgte de just saadanne Steder i Verket, hvori
der var slet ingen medicinske Tegn eller Konst¬
ord; og jeg haaber derfor, at jeg kan bekiendt¬
giøre Oversættelsen uden i mindste Maade at for¬
nærme den Orden af Lærde, som jeg elsker lige¬
saa høit som mit eget Liv, og som har Vaa¬
