18
renhed intet tænkende Væsen uden vor egen Siel.
Fra denne slutte vi os til andre ved en Analogie,
som er grundet paa den Lighed, som der er imel¬
lem os og andre tænkende Væsener. Men i
dem, som ligne os allermeest, i Menneskene, er
der ofte Forskiel nok for at giøre saadanne Slut¬
ninger meget uvisse. Det koster os Møie nok at
udforske vort eget Hierte, og endnu vanskeligere
er det at kiende andres. De naturlige Ting
have faa og bestemte Kræfter, som virke efter
visse uforanderlige Love. Det menneskelige Sind
er en Afgrund af utallige Forestillinger og Bevæ¬
gelser, sem forandre sig hvert Øieblik; Det har
en Frihed til at bestemme sig selv, og dog endnn
ikke altid Forstand nok for at bestemme sig efter
visse Grundregler. Tillige med Friheden har
Sielen Herskab nok over de udvortes Handlinger,
for at kunne under en bedragelig Anseelse skiule
sine Tilbøieligheder; og hvor vanskeligt er det da
ikke at slutte fra Handlingerne til Caracteren og
Tilbøielighederne? Hvor tidt maae Historieskriver¬
ne ved saadanne Slutninger bedrage dem selv?
Førend Sædelæren, Statskonsten, Lov¬
kyndigheden og andre Videnskaber, som lære os
at bruge Historien, bleve ret dyrkede, behandlede
man Historien, ligesom Qvaksalverne Naturlæ¬
ren; Man søgte kuns det Rare og Overordent¬
lige; at fylde store Dagregistere, og i Fleng
