19
uden Orden, Valg eller Hensigt at fortælle alting.
Man undersøgte og prøvede intet, men citerede
kuns. Siden forfaldt man til en anden Yder¬
lighed. De nye Historieskrivere forsømme ofte
det, som er deres største Pligt, at forsikkre Læ¬
serne om Fortællelsernes Sandhed. De blande
deres egne Gisninger med Historien, og glemme
at beskrive os Handlingerne, for at caracterisere
Personerne. Dette giøre de ofte med saadan
en Frekhed, som om de besad en hemmelig Konst,
ved hvis Hielp de kunde see ind i Hierterne, eller
have lugtet til den Rose, ved hvilken Zoroaster
aabenbarede alt, hvad der var skiult, baade i
det Forbigangne og i det Tilkommende. En
Historieskriver bør have Videnskab for at prøve
og vælge sine Efterretninger, for at skille Sand¬
hed fra Fabler, og udsøge iblant den store Mængde
af Tildragelser saadanne, som kunne interessere
Menneskene, og forøge deres Jndsigt i Religio¬
nen, Sædelæren, Statskonsten, Lovkyndighe¬
den, o. s. v. Han bør vide, hvad der i Tænke¬
maaden, Sæderne og de borgerlige Forretninger
fornemmelig fortiener vores Opmerksomhed, og
fremsætte Erfaringerne saaledes, at de kunde
bruges af dem, som dyrke disse Videnskaber.
Naar en Historieskriver ikke har denne Jndsigt,
holder jeg ham ligesaa uskikket til sit Haandverk,
som de, der skrive om Natur-Historien, uden
