21
bedrager os altid, naar han tillegger en Person,
som virkelig har været til, andre Egenskaber,
end han kan bevise af sin egen eller andres Erfa¬
ring, og denne strækker sig sielden videre end til
de udvortes Handlinger. Tankerne, Hensig¬
terne, de bevægende Grunde, og alt, hvad som
udgiør Caracteren, er gemeenlig meget uvist,
saasnart man taler om en vis enkelt Person især.
Saadanne Fordomme, hvormed Historieskriverne
indtage deres Læsere, foraarsage ofte megen For¬
virrelse i alle de Begreber, hvilke Historien skulde
forbedre. Man seer de samme Handlinger snart
afmalede som Dyder, og snart igien som Laster,
enten efter det adskillige Udfald, som de have
havt, eller efter de adskillige Domme, som Skri¬
benterne have fældet om Personernes Caracter.
Det Foretagende, som i en Person dadles som
en stor Daarlighed, prises i en anden, som en
Virkning af en dyb Klogskab, fordi Historieskri¬
veren i det første Tilfælde ikke vidste hvad Perso¬
nen tænkte, og i det andet tillegger ham Hensig¬
ter, som han ikke har havt.
Naar saadanne Historieskrivere, som ofte
have en dyb Jndsigt i de bevægende Grunde til
de menneskelige Handlinger, vilde gavne Verden
med deres Skarpsindighed, uden at skade den
historiske Sandhed, som fortiener saa megen Ag¬
telse; troer jeg, at de giorde meget vel, om de
