28
det Mellemrum af Tiden, hvori Nationerne ftige
og falde.
10. At det ofte er meget forgieves, at
ville spørge om Hensigterne til de store Stats¬
forandringer. Undertiden have de ingen anden
Grund end den, at man vil giøre noget, som
kan fortælles engang i Historien; og naar de
have en anden Grund, er den ofte saa selsom,
at, om Personerne fortalte den selv, skulde man
ikke kunne troe dem. En Historieskriver behøver
derfor kuns ikke at plage sig med mange Gisnin¬
ger. Det er nok, at han fortæller hvad der er
skeet; fordi det skeede kuns i den Hensigt, at
han skulde fortælle det.
11. At det er ofte ligesaa forgieves et Ar¬
beide, at ville udfinde en besynderlig Grund til
de adskillige Meninger og berømte Secter, som
der have været i Verden. De fleste have ingen
anden Grund havt end at sige noget Nyt selv,
eller og at modsige andre, som sagde det. J de
heftigste Tretter have begge Partier sielden for¬
staaet, hvad de selv sagde, ikke meent meget
af det, som de ivrigst forfægtede, og derfor
selv handlet tvertimod det, som de lærte.
12. Og endelig, at det menneskelige Hierte
er saa bedrageligt, at mange have indbildt sig
selv at mene det, som de ikke meente, og at de
