31
Selskab, at jeg ikke havde Roe for ham, førend
jeg opsatte et Brev, som han tilsagde mig, for
at stifte nærmere Bekiendtskab med sin gode Lands¬
mand. Han tillod mig at bekiendtgiøre det,
men ikke at forandre noget deri, og jeg maae til¬
staae, at han ikke havde Uret. Brevet skulde
have tabt al sin Værdie, saasnart jeg havde an¬
bragt nogle af de Phraser, som ere brugelige
iblant skikkelige Folk. Jkke desmindre maae
jeg tilstaae, at det kostede mig nogen Umage at
afholde mig ganske fra alle disse Ziirligheder, som
man lærer fra Ammestuen af. J Begyndelsen
sneg jeg mig til, at lade nogle indflyde i Brevet,
nogle indløb af dem selv og ved Vanen, uden
at jeg merkede den; men jeg maatte udkradse dem
alle igien. Saasnart en Mening var til Enda,
maatte jeg forelæse min Ven, hvad jeg havde
skrevet, og udslette alt, hvad han ikke havde
sagt. Jeg vil skrive, som jeg taler, sagde han, og
tale som jeg tænker, og ikke bedrage ærlige Folk. J
min Skolegang selv, var jeg ikke under saa haard
en Tugt; og naar jeg undtager den Møie, som
det kostede mig undertiden at finde saadanne Phra¬
ser, som min Skolemester holdt for at være det
beste Latin, har intet Arbeide været mig saa be¬
sværligt, som deste Brev. Jeg skulde før,
troer jeg, lære at skrive saaledes, at jeg kunde
fornøie baade en Hofmand, en Procurator og
