34
at læse mere selv. Jeg merkede da, at alle Ting
ikke vare saa skiønne, som man beskrev dem, og
at nogle Ting ikke lode sig saa let giøre, som sige.
Disse studerede, Folk, kiere Anders Nielsen!
som giøre Historier og Beskrivelser, have en for¬
underlig Drift til at forstørre alting. Det er
dem fast umueligt, at blive ved den bare Sand¬
hed, at tale, som andre Folk, og at nævne en¬
hver Ting ved sit rette Navn. Saasnart man
har fortalt dem noget, og de kuns tage Pennen i
Haanden, for, som de sige, at føre det i Stiil,
bliver alting strax saa forvendt, at en ærlig Mand
ikke kiender mere igien, hvad han dog selv har
gjørt eller sagt. Endog over dette Brev, som
jeg lader skrive Eder til ved en af mine gode Ven¬
ner, som og er Eders Ven, maae jeg hvert
Øieblik trette med denne gode Mand, for at
faae ham til at skrive det, som jeg tænker.
Jeg skulde jo ellers have bedraget en ærlig Mand
i det første Brev, som jeg skrev ham til. Jeg
skulde have givet mig ud for en anden, og J
skulde have taget mig for en anden, end jeg vir¬
kelig er.
Den samme gode Ven har ladet nogle Blade
udgaae paa Prænt, hvori han undertiden har
talt om mig, ligesom man i Aviserne har talt
om Eder. Det er sandt, han har vel ikke ganske
løiet; thi jeg har baade sagt og gjort noget saadant:
