30
at han havde svaret enhver, hvad han var ham
skyldig, og efterladt sin Gaard i god Stand.
Siden vilde man knap tale til en ærlig Bonde,
saa længe han levede; Man tog fra ham alt
hvad han fortiente, uden at takke ham engang
derfor: men naar han var død, fik han en Liig¬
prædiken over sig lige saavel som Herremanden.
Omsider blev dette ogsaa gemeent, at Herreman¬
den lod sig nøie med sine Penge, og med den
Høitid, som han nød i sit Liv, uden at agte det
ringeste hvad Folk sagde om ham, naar han var
død. Nu derimod, kiere Anders Nielsen,
har Bladet vendt sig igien. Man taler ikke
alene med en skikkelig Bonde, som med et andet
Menneske; men man skriver og lader Bøger ud¬
gaae om ham, endog mens hans lever.
Hvad synes Eder, kiere Anders Nielsen, om
ait dette? Jeg har selv tidt gjort mig adskillige
Betænkninger derom. Nogle mene vel, at
Bønder ere reent følesløse, og at de forstaae sig
slet intet paa alt det, som skikkelige Folk kalde
Ære; Men jeg har ladet mig sige, at de, som
kaldes fornemme Folk, tænke ligesaa om dem,
som kaldes skikkelige Folk. Jkke desmindre er
der jo ingen af disse, indtil Ridefogden og hans
Dreng, som jo tænker engang at blive noget Stort;
og hvorfor skulde da en Bonde ikke ogsaa kunne
