3!
have nogen Jndbildning om sig selv? Saavidt
begriber jeg nok, at Bondens Jndbildning ikke
kan gaae, at han, som andre skikkelige Folk,
skulde kunne leve af Æren alene, eller indbilde
sig at være det, som han ikke er. Om een vilde
kalde mig Deres Høilærdhed, og en anden De¬
res Velbaarenhed, vidste jeg jo dog meget vel,
at jeg derfor hverken var Adel eller Lærd. Man
maatte give os nok saa mange Titler, og sige os,
at vi vare kloge, rige og velhavende Folk; det
fornøiede os altsammen slet intet, uden saavidt vi
vidste med os selv, at der var noget Sandt deri.
Og naar det nu ogsaa var sandt altsammen, og
man beviste os nok saa megen Høitid, overtalede
man os dog med alle disse skiønne Ord ikke til at
giøre noget, som vi holdt for Uret eller Synd.
Nei, vi giorde ikke for Penge engang noget uær¬
ligt. Derimod kan jeg ikke nægte, kiere An¬
ders Nielsen, at naar jeg først har, hvad jeg
skikkelig kan leve af, og jeg veed med mig selv,
at jeg efter min Formue giør alt, hvad man kan
forlange af en ærlig Bonde, hører jeg meget
gierne, at Folk tale vel om mig, og at de rose
mig for noget, som er Roes værd. Man kan
for et godt Ord faae mig til at gaae en lang Vei;
og for at være yndet af gode Folk, giør jeg gierne
alt, hvad jeg kan, og hvad Ret er. Saaledes
tænker jeg om Æren, tænke J ikke ligesaa, min
