58
gode Anders Nielsen? Jo J giør. Det har
vel og fornøiet Eder, da J læste Eders Navn
paa Prænt; thi endskiønt jeg endnu ikke har været
dristig nok til at tillade min gode Ven, at giøre
mit Navn bekiendt, maae jeg dog tilstaae, at
det er mig ret kiert, naar andre giette, at jeg er
den Bonde, som han beskriver, og endnu kie¬
rere er det mig, at min Husbond saa tidt kalder
mig ind i Stuen, klapper mig paa Skuldren,
og siger, at jeg er en af hans beste Landmænd.
Da jeg sidst var hos ham, og Ridefogden stod
ved Bordet, for at aflegge nogle Regnskaber,
bad den gode Herre mig sidde ned, og sagde til
en fremmed Mand, som var i Stuen hos ham:
Der see De den gode N. N., som er mere berømt
her i Landet end mange af de Høilærde.
Det er ikke af Hoffærdighed, min kiere
Anders Nielsen, at jeg fortæller Eder dette.
Jeg holder mig derfor slet intet bedre end J eller
en anden brav Mand. Men jeg er allerede saa
meget Eders gode Ven, at jeg maae aabenbare
Eder alt, hvad jeg har paa Hiertet. Vi har
en skiøn Mand til Husbond, og ligesaa brav en
Mand til Præst. Naar jeg har snakket en Ti¬
mes Tid med disse gode Mænd, er det ligesom de
havde betalt mig for mange Dages Arbeide.
Der kommer og en Kiøbmand til dem undertiden,
som er en god, ærlig og velhavende Mand.
