42
ken vore Statsforfatninger, eller den Maade,
paa hvilken Religionen og Videnskaberne læres,
nu omstunder tillader mexe at haabe saadant;"
Er dette sandt, hvorfor skulde vi da spilde vor
Tid og Umage paa saadanne Beskieftigelser, hvor¬
ved vi ikke mere kunne udrette noget, og som ef¬
ter Verdens nærværende Tilstand deels ere umue¬
lige, deels unyttige?
Den Ubeqvemhed til at dyrke Veltalenheden,
som Herr Gibbon i hans Essai tur la Litterature,
og Forfatteren af det skiønne Skrift von den Emp¬
findungen, og flere, i visse Henseende tilskrive
vores Alder, synes den berømte Herr Michaelis
i Fortalen til Herr Lowths Forelæsninger, at
ansee som en nødvendig Følge af alle vore Jnd¬
retninger. Det er hans Meninger fornemmelig,
som jeg har anført i det foregaaende, og som jeg
her har foretaget mig at undersøge.
Nogle Mangler ere af den Beskaffenhed, at
vi ikke alene maae tilstaae dem, men og ansee
det for en Lykke, at der overalt iblant de offent¬
lige Lærere findes Mænd, som have Mod og
Dristighed nok til at bestride de Feil, som længe
nok have hersket i Skolen og Kirken. Hvem
uden de, som selv ere blevne gamle nok i saadanne
Misbruge, for at være uforbederlige, skulde ikke
tilstaae, hvad Herr Michaelis dømmer om Vel¬
talenheden, saaledes som den i Almindelighed
