14
enten selv ikke have hørt eller ikke forstaaet dem,
kunne kun bede nogle af deres lærde Venner over¬
sætte en eneste Pexiode af andre, som ere holdne
ved de allervigtigste Anledninger, og trykte med
megen Pragt. Saadan en Oversættelse skulde,
uiden videre Critik, være nok til at bevise, at
Talekonsten dyrkes allermindst paa de Steder,
hvor dog de Genier burde dannes, som siden ved
deres Veltalenhed skulde tiene Kirken og Staten.
Dog, dette er Talernes, og ikke Talekoastens
Feil; det beviser ikke, at Veltalenheden er unyt¬
tig i vores Alder; det beviser kuns, at den
er forsømt. Deraf følger ikke, at det er for¬
gieves at giøre flere Anstalter til dens Opkomst;
det beviser meget mere, at man trænger høit til
saadanne Anstalter.
Men hvad, om Veltalenheden nu omstun¬
der var ikke meere til nogen Nytte enten for Kirken
eller Staten? Da var det sandelig ikke heller
Umagen værd at tale meget om den, og endnu
mindre at giøre store Anstalter derfor: Man
kunde da endog afskaffe nogle af dem, som alle¬
rede ere gjorte, saa mange Lærere ved hver Skole,
som ikke giøre andet end lære unge Mennesker
Begyndelserne af en Konst, som de siden ikke
bruge, tre eller flere akademiske Lærere i Spro¬
gene, alle de Penge, som dertil anvendes, og
det, som er endnu mere, saa mange Aars Møie,
