40
naar Videnskaberne ret blomstre i Kirken.
Han mener kuns, at saadan en Taler ikke er fød
endnu, og at der først maae foregaae adskillige
Forandringer. Uden at undersøge, hvor vidt
denne Dom om de geistlige Talere, som Kirken
allerede har frembragt, er grundet eller ei, vil
jeg kuns alene erindre, at Sagen er i det mindste
baade af den Vanskelighed og af den Vigtighed,
at en Mand af saa stor en Kundskab i de gamle
og nye skiønne Verker, som Hr. Michaelis selv,
skulde behøve al sin Lærdom og Skarpsindighed,
for at anstille saadan en Sammenligning imellem
de gamle Græske og Romerske og nogle af de nye
geistlige Talere, som kunde overtyde Læserne om
det store Fortrin, som han tilskriver hine frem¬
for disse. Anvendelsen af Talekonsten er uende¬
lig efter dens adskillige Brug og Hensigter. Ta¬
lere, som have levet til adskillige Tider og paa
adskillige Steder, som have talet til adskillige
Folk og i adskillige Hensigter, kunne aldrig, naar
man betragter deres Verker stykkeviis, forene lige¬
de samme Fuldkommenheder: men de kunne der¬
for alle være lige store Talere. Værdien, Kon¬
sten og Skiønheden af det Hele, kan i den største
Forskiellighed baade af Hensigter, og af Midler,
til at opfylde disse Hensigter, være lige stor; og
det lader, som de, der tillegge de Gamle saa
overordentlige Fortrin, begik alle den Feil, at be¬
