50
Talerne en stor Opmuntring i den Mængde af
oplyste Tilhørere, som omringede dem; men hos
disse udrettede Taler vel allermindst af det, som
egentlig var Hovedhensigten af de Tiders Velta¬
lenhed. En stor Taler kiendte selv alle disse
Konstgreb for vel til at lade sig beherske deraf;
han beundrede, han misundte sin Rival, men
han gav ham ikke sin Stemme: men det var jo,
som Hr. Michaelis selv siger, ikke Æren, ikke
Beundring, det var Stemmernes Mængde, som
paa den Tid beviste Talekonstens Styrke.
Det er her ikke Sted, at besvare dem, som
mene, at Religionen ikke behøver Veltalenheden.
Hr. Michaelis erkiender alt for vel, hvor meget
Forsynet har brugt alle Arter af Sindets Gaver,
til at stifte Religionen og udbrede den. Lad
være, som han siger, at Talekonsten iblant Jø¬
derne ikke var bragt til den Fuldkommenhed, som
i Grækenland og Rom; Mon de andre Viden¬
skaber, som vi nu bruge til Religionens Forsvar
og Udbredelse, vare det mere end Talekonsten?
Det er nok, at Forsynet brugte Midlerne i den
største Fuldkommenhed, hvori de fandtes paa
det Sted i Verden, hvor den da virkede, og at
den forsmaaede ikke disse Midler endog paa den
Tid, da den stadfæstede Religionen ved synlige
Underverk og umiddelbare Jndflydelser. Dette
beviser jo nok, at Gud vil, at vi skulle bruge de
