32
Religionens Sandheder ikke allerede være nok saa
almindelig iblant os, som Statskonsten og Lov¬
kyndigheden var i Athenen og Rom? Saavidt
ere vi allerede komne, siden man ved Reforma¬
tionen ophørte at forrette Gudstienesten i et dødt
Sprog; og hvor meget er den geistlige Veltalen¬
hed og tilligemed samme den sande Oplysning ikke
steget fra den Tid af?
Men Staten, den synes, efter Herr Mi¬
chaelis Mening, ikke meere at kunne vente sig no¬
gen Nytte af Talekonsten. Veltalenheden,
siger han, er en Datter af Friheden, og kan
ikke blomstre, uden i de Republikanske Stater,
der, hvor de offentlige Sager ikke afgiøres af
nogle faa Personer, men af hele Folket, som
maae ledes og overtales." Denne Mening,
som flere have tilfælles med ham, er atter en
Følge af de indskrænkede Begreb om Talekonstens
Hensigter, som vi have taget af Grækernes og
Romernes Statsforfatninger. Fordi vi ikke be¬
høve Talekonsten just i den besynderlige Hensigt,
som disse gamle Folk, deraf har man sluttet, at
vi behøvede den slet intet. Naar vi betænke Sa¬
gen lidt nøiere, skulle vi finde, at Talekonsten
ikke i en men i mange Hensigter kan være ligesaa,
nyttig efter vore Statsforfatninger, som den var
det efter de Gamles. Der behøves ikke stor,
Kundskab enten om Mennesket eller om Staterne,
