94
naar disse giorde al den Brug deraf, som baade
Religionens og Statens sande Fordele udkræve.
De Gamle brugte Talekonsten ikke meget, uden i
deres Raadsforsamlinger. Religionen giver vore
Talere Anledning til at bruge den i den hele Sæde¬
lære, til alle Pligter og for alle Stænder. Skue¬
pladsen, som aldrig kan være ligegyldig for
Staten, og som, naar den var vel indrettet,
skulde giøre meget til at forbedre Sæderne og
Tænkemaaden, giver og en riig Anledning til
Øvelser i Veltalenheden. Men er det saa vig¬
tig en Sag, endog i Monarkierne, at danne
Folkets Sæder, da er det ikke heller mindre
fornødent at oplyse, bevæge og røre dem, som
kunne have nogen Jndflydelse i Lovenes Gi¬
velse og Statens Bestyrelse. Taler, Dig¬
ter, Skuespil, og alle de Maader, paa hvilke
Sandhederne kunne indklædes saaledes, at de
røre Folk, som ere opdragne i Ærens og Velan¬
stændighedens fineste Grundregler, og fæste deres
Agtsomhed i den Mængde af Adspredelser og For¬
lystelser, hvormed de omgaaes; En Talekonst,
hvorved man kunde forekomme den Ækel og For¬
agt for vigtige Sandheder, som kuns forøges ved
et uforsigtigt, mørkt, haardt, ubehageligt og
ofte latterligt Foredrag; alt dette var det vel
efter Verdens nærværende Forfatning en ringe
Sag? eller er det meget mere det eneste Middel,
