50
rien af Sagen, at oplæse Beviserne og afhøre
Vidnerne? de maae selv vide Lovene og deres
Anvendelse; Den Konst, som en Sagfører an¬
vender paa at forklare, anvende og undertiden
fordreie Lovene, maae for en oplyst Dommer
være et langt kiedsommeligere og unyttigere Ar¬
beide, end alle de Ziirligheder i Talen, hvorved
man kunde betage ham Kiedsommeligheden af en
lang Fortællelse; og for de Uoplyste ere falske
Fornuftslutninger, og snilde Løgne, jeg vil ikke
tale om Grovheder, nok saa farlige som alle Tale¬
konstens Sminker. Man burde altsaa, synes
mig, enten afskaffe meget i Processens Maade,
hvorved den tilsidst blev ligesaa kort som i Tyrkiet,
eller og tilstaae, at Talekonsten skikkede sig i det
mindste for nogle af vore Retter ligesaa vel som
for de Romerske. J det mindste skulde den giøre
noget til at vedligeholde den Agtsomhed, Stilhed,
Alvorlighed og Værdighed, som anstaaer saadan
en Forsamling, og som ofte forstyrres ved slette
og undertiden uanstændige Taler. Jeg vil ikke
tale om Velanstændigheden engang, hvilken dog,
ifald den og i borgerlige Ting skal iagttages, sy¬
nes at udkræve nogen mere Agtsomhed af en Ta¬
ler, naar han fremræder for en Monarks Throne,
end naar han harangerer sine Ligemænd og Bor¬
gerne i en Bye. Er man endnu ikke fornøiet
med alle disse Grunde, med mindre de blive
