57
stadfæstede ved erfarne Sagføreres og Lovkyndiges
Myndighed, som have levet i et Monarkie, da
vil jeg henvise Læserne til den Franske Cantzlers
Dagnesseaus Verker; Der skulde de finde, baade
af hvad Vigtighed Veltalenheden er i vore Sta¬
ter, og hvor vel den kan bruges for Retterne.
Æren, som er den store Drivefieder i en
monarkisk Regiering, giver Talekonsten endnu
et høiere Sving. J Rom selv steg den først til
sin Høide under Monarkiet. Og med al den
Høiagtelse, som Cicero fortiener, tør jeg frit
sige, at der findes ligesaa meget mere Veltalenhed
i Plinii Lovtale over Trajan, som Smagen af
hans Tilhørere var finere, og Jndholdet af Talen
høiere, end naar Cicero talede i en privat Mands
Sag for en borgerlig Forsamling. Men hvad
er det, som opvækker og vedligeholder, som ren¬
ser og luttrer denne Ære? Er det Titler alene,
Ordenstegn og Stands Øphøielser? Disse kunne
ikke strække sig til alle Stænder; De krone ikke
heller altid Dyden. Naar et Monarkie skal
blomstre, maae der være en anden Ære, som
den fortiente Borger i alle Stænder kan haabe,
uden at forlade sine Grundregler; en Ære, som,
om den end undertiden misbruges, dog ikke saa
let kan ødes, som en Titel, og blive til et Rov
for dem, som ere plat uværdige; en Ære, som
er ikke grundet paa nogle faa Personers bifald,
