98
paa en ved nedrige Øientienester tilsneget Gunst,
men paa offentlige og bekiendte Fortienester, paa
Publici og Efterkommernes upartiske Domme;
En Ære, som den i sin Levetid enten undertrykte
eller ikke nok agtede Dyd kan haabe, og som store
Siele agte høiere, end alle de udvortes og stumme
Ærestegn, som forblinde Hoben. Denne Ære
kan Forstand, Vittighed og Veltalenhed alene
lære Menneskene at kiende. De kunne og alene
skienke den, og de giøre det, naar de ved vær¬
dige Levnetsbeskrivelser, Lovtaler, Heltedigte og
Sørgespil snart belønne fortiente Mænd, snart
antænde hos andre en Lyst, til at efterligne dem.
Saaledes har det Franske Folk belønnet sine Kon¬
ger, sine Statsmænd, sine Helte og sine Lærde;
og med disse uforviisnelige Laurbærkrandse har en
stor Monark i Europa selv kronet sine Ministre
og Feltherrer. Hvo, som kiender disse Verker
af Veltalenheden, og veed, hvor stor Jndfly¬
delse Æren har i de Europæeiske Statsforfatnin¬
ger, hvor meget Krigskonsten, Søevæsenet,
Videnskaberne, og alt det, som kan prises i en
Lovtale, er steget siden Romernes Tid, maae
uden Tvivl tilstaae, at om de nye Talere endnu
ikke havde opnaaet de Gamle, var det ikke af
Mangel paa Materie, eller fordi de ikke havde
Anledning nok til at øve deres Veltalenhed.
Maaskee er det, som Herr Michaelis tillige an¬
