64
mand ikke bruge sine Penge, naar han har nogle
tilovers, og ikke strax kan faae en nye Herregaard
tilkiøbs. Alle tænke dog vel ikke saaledes, sva¬
rede Adelsmanden, og for at bevise, at jeg i det
mindste ikke er bange for, at Handelen skulde,
vanære mig, saa kom an, min Ven, ville J
tage imod de Capitaler, som jeg har paa Rente,
og anvise mig ligesaa stor en Summa igien i gode
Handels=Vare, vil jeg bytte strax. Hvilken
Ædelmodighed! sagde Kiøbmanden, at ikke for¬
smaae saadan en nedrig Gevinst, som der kan
falde af en borgerlig Næring, naar man kan vinde
Penge paa en langt anstændigere Maade; det et,
i Sandhed alt, hvad man kan forlange af en
Adelsmand. Men have J og betænkt, min
Herre, hvor meget J fornedre Eder ved dette
Bytte? Som Rentier, kunne J vedligeholde al
Høiheden af Eders Stand. J have hverken
nødig at arbeide selv, eller at søge at forvinde
Eder Folk, eller at frygte for ulykkelige Heen,
delser. Naar J have sat Eders Penge i et godt
Huuspant, som er afsureret i Brand=Cassen,
kunne J lade Eders Debitor see til, hvorlede
han fortiener Renterne; og det er nok, at J
naar Terminen kommer, have den Godhed af
give Eders underdanige Tiener Audientz, saa,
længe mens J tælle hans Penge, og skrive ham
en Qvitering derfor: Han anseer det endog for
