70
Dersom alle Landmænd og Handelmænd,
sagde Kiøbmanden, tænkte ligesaa, og forstode
hinanden saa vel som vi, skulde vi snart, uden
nog nanden Lov eller Foranstaltning, bringe det
dertil, at Renterne faldt af sig selv, og at de
magelige Herrer, som leve af deres Renter, en¬
ten lode sig nøie med mindre, eller og brugte de¬
res Penge til at fortiene noget selv. Det er mit
System, lagde han til, det viger kuns i Maa¬
den fra Eders, og ikke i Grunden. Jeg veed
ikke, hvad J ville sige med Maaden, sagde,
Adelsmanden. Det er det, svarede Kiøbman¬
den, som jeg saa ofte har sagt, og som er Grund¬
volden til min hele Tænkemaade, at de simpleste,
Midler ere i alle Ting de beste. Hvad der skeer
uden Tvang, og er en naturlig Følge af visse
Grunde, udretter mere, end de konstigste Ma¬
skiner. J Herrer Staismænd have ofte ypper¬
lige Grundregler, og store Hensigter; men en
vis ro sværdig Jver og Høimodighed forfører,
om jeg saa maae sige, Eder til at bruge Tvang
der, hvor den ikke har Sted. Maaskee tager
jeg feil heri, og lader mig af min Stands Grund¬
regler forlede til en anden Yderlighed, som er alt,
for megen Forsigtighed, eller om J saa ville,
kalde det, Frygtsomhed. Jeg forlanger derfor
ikke heller, at man i alle Ting skal tage os til
Mynfter; Det er kuns i det, som angaaer Han¬
