71
delen, at jeg bilder mig ind at have nogen Ret til
at tale. J Grunden er jeg fuldkommen enig
med Eder, at høie Renter ere en stor Ulykke for
et Land; Men J vide tillige, hvad jeg saa tidt
har sagt, at der er kuns lidt i Handelen, som
taaler Tvang, og Jntet, som taaler det mindre
end Varenes og Pengenes Priiis. Det er Va¬
renes Overflødighed, Sælgernes og Kiøbernes
Mængde alene, som bestemmer Varenes natur¬
lige Priis; og ligeledes, min Herre, er det i
mine Tanker, Pengenes Overflødighed, og Mæng¬
den af dem, som søge Penge, og som laane dem
ud, der fastsætte Renterne. Alle de Forandrin¬
ger i Varenes og Pengenes Priis, som komme af
andre Aarsager, ere i mine Tanker skadelige.
J mine og, sagde Herremanden; Tænk
ikke, at jeg vilde have høie Renter forbudet.
Jeg veed alt for vel, at der ere Tilfælde, hvori
Handelens Interesse udkræver baade at give og
tage saadanne. Jeg taler kuns om de alminde¬
lige Renter, og endda vilde jeg ikke, at disse
bleve nedsatte ved andre Midler, end dem, som
J selv foreslaae, nemlig, ved at giøre Pengene
overflødigere, ved nye Capitalers Tilvydelse, Op¬
lgelse og Udbetaling.
Da Kiøbmanden havde forsikkret, at han
holdt alle saadanne Midler til Renternes Forrin¬
gelse meget nyttige, og begge disse Mænd altsaa
