13
rigere end de ere. Jeg veed vel, at denne Stats¬
Maxime er for nye i Verden til at alle Herremænd
og Kiøbmænd skulde antage den, men før Folk,
som tænke saaledes som De, behøver jeg ikke mange
Beviis; J vore Forsamlinger har den altid været
en Grundregel.
De andre Lemmer i Selskabet, og jeg tør
legge til, Præsten selv indsaae vel, at denne Jnd¬
vending ikke var nok, for ganske at til intet giøre
det, som af saa mange vigtige Grunde var beviist
om høie Renters skadelige Virkninger for det Al¬
mindelige: men den var dog i deres Øine tillige
for vigtig, til at ikke tage deres Vilkaar i Be¬
tragtning, som kunne lide derved. Det almin¬
delige Beste, sagde de, kan vel sielden befordres,
uden at nogen lider derved: Saadanne Uleilig¬
heder maae ikke afskrække os fra gode Indretnin¬
ger; men man maae dog søge at formindske dem,
saa meget som mueligt er. Efter nøiere Under¬
søgning fandt Selskabet, at, om end Renternes
Formindskelse gjorde nogle fattigere end de vare,
tiente den dog til at hielpe nok saa mange ud af
deres Fattigdom; Hvad nogle Huusarme, som
ikke arbeidede, tabte, det vandt de arbeidsomme,
hvis Vindskibelighed tilforn blev undertrykt ved
store Renter, og som ved Aager og Udsuelse bleve
nødte til at gribe til Bettelstaven. De virkelig
Arme, som tillige arbeidede, vandt altsaa ved
