14
Renternes Forringelse, og dette Slags Fattige,
fortiente først at forsørges. De andre, som ikke
arbeide, og leve af smaa Capitaler, have dog
noget, og fortiente altsaa ikke saa megen Medynk,
som de, der intet have: Dersom de ikke vilde
arbeide, fortiene de det endnu mindre; Det ers
endog til Religionens, Statens og deres egen
sande Fordeel, at de ved saadanne Indretninger
nødes dertil. Nogle kunne ikke arbeide enten af
Svaghed v: Alderdom; men deres Tal er lidet,
og derom er talet paa et andet Sted, eller og
fordi deres Stand ikke tillader det. Disse eref
det vel fornemmelig, som lide ved Renternes Ned¬
sættelse. Selskabet var enig deri, at deres Vil¬
kaar, efter vore borgerlige Indretninger, vare
værd at beklage. Fattigdom var dem ikke alene
en Byrde, men og en Skam. Den er en ulyk¬
kelig Virkning ikke saa meget af deres egen For¬
seelse, som af deres Forældres Forfængelighed, af
en slet Opdragelse, og af en almindelig Fordær¬
velse i Tænkemaaden og Sæderne. Men hvor¬
ledes, sagde de tillige, skal denne Fordærvelse
kunde udryddes iblant os, uden ved saadanne
Midler, som undertrykke Ladheden og opmuntre,
Vindskibeligheden? Lad være, at nogle af vore
rangsyge Borgeres Enker og Børn ikke meere kunne
vedligeholde den Rang og Magelighed, i hvilken
de ere opfødte. Vi beklage dem, fordi de ved deres
