12
Tænkemaade ere virkelig ulykkelige; men vi kunne
derfor ikke forandre vore Grundregler, de stadfæ¬
stes meget mere derved. Naar vore forfængelige
Medborgere see af saadanne Exempler, at det ikke
er nok til at giøre deres Familie lykkelig, at for¬
skaffe dem selv en Titel, eller og at sammenskrabe
a Capital til deres Børn; skulle de herefter an¬
tage selv fornuftigere Grundregler, anføre deres
Børn til nyttige Ting, ære Vindskibeligheden,
og i stedet for at løbe efter Titler, og tænke paa
at leve af Renter, Pensioner og Almisser, skulle
de dyrke Landet, Videnskaberne, Handelen og
Konsterne.
Samtalen blev tilsidst endt med denne Be¬
tragtning. Der er en Fattigdom i en Stat, som
kommer af ulykkelige Hændelser; Den rører kuns
saa Personer, den ophører igien, og der behøves
ikke store Capitaler for at raade Bod derpaa. Men
der er en anden Fattigdom, som kommer af en for¬
dærvet Tænkemaade og slette Indretninger, af Ma¬
gelighed, Forfængelighed, Vindskibelighedens For¬
agt, Arbeidernes Undertrykkelse, Udsuelse, Aager
og Trældom. Denne Fattigdom er almindelig;
den ophører ikke af sig selv, og alle Hospitaler i Ver¬
den kunne ikke raade Bod derpaa. De forøge den
kuns, saa længe Aarsagerne dertil ikke borttages.
