76
No. 263.
Mandagen, den 25 Julii 1763.
M¬
an har tilsendt mig adskillige Efterretninger
om en og anden god Handling, som fortiente
at antegnes i Selskabets Protocol; og da mine
Correspondenter uden Tvivl undre dem derover, at
jeg ikke oftere har talet derom, maae jeg engang
retfærdiggiøre mig. En Handling maae, for at
prises offentlig, ikke alene være god, men og i
nogen Betragtning overordentlig. Ved at rose
middelmaadige Fortienester, spilder man den Ære,
som bør kuns være en Belønning for vigtige og
nidkiere Bestræbelser. Vel er det sandt, at en
Handling, som for sig selv betragtet, ikke er stor,
kan i en vis Hensigt være meget overordentlig.
Dyden er meget ofte rar, og den almindelige
Fordærvelse stor nok, for at giøre ved Sammen¬
ligningen alene en maadelig god Gierning til en
skinnende Fortieneste. Der ere, desvære, Til¬
fælde i Livet, i hvilke man endog bør rose Men¬
neskene, fordi de ikke giøre Ont. Anledningerne
dertil kunne være saa store, Begierlighederne saa
stærke, Exemplerne saa forargelige, Forførerne saa
