18
træder Lovene, og foruretter sin Næste i Handelen,
fordi han ei er ligesaa trodsig, utaknemmelig, lad,
og fordæxvet, som Hoben!
Det er en slet Ære, at ikke fortiene anden
Roes end den, at ikke være saa ond som andre.
J en meget fordærvet Verden er den vel ikke gan¬
ske at foragte, endskiønt naar man endelig vil
maale sig med andre Folk i det, som duer intet,
maae man og være meget Ond, for ikke at finde
nogle, som endnu ere værre; Men saadanne For¬
trin ere ikke værd at tælle. Det er ofte vigtige
Mangler og Ufuldkommenheder, som giøre Men¬
neskene ligesaa uvirksomme til det Onde, som de
ellers ere kolde og langsomme til at giøre Godt,
Lad f. E. et vist Land kunne rose sig deraf, at
der ikke skrives saa mange onde Bøger som paa an¬
dre Steder; det bliver det kuns til liden Roes,
dersom det er ligesaa fattigt paa gode Skrifter,
Lad et Folk have mindre Forfængelighed end andre,
Lad Modenarrernes og Spradebassernes Tal ikke
være saa stort paa et Sted i Verden, som paa et
andet; hvad hialp det, dersom de sande Krigs¬
dyder, og den rette Handelsgeist vare lige saa ra¬
re? Pragten kan være mindre i et Land end i et
andet, og den mindre Pragt dog være mere øde¬
leggende, fordi den er samlet med mindre Formue,
og med mindre Vindskibelighed. Mange Men¬
nesker ere taabelige nok, for at bryste sig af det,
