79
som de ikke ere, og andre ikke fuldkomne nok, for
ei at hovmode sig af deres virkelige Fortrin; men
om der vare nogle Folk til, som ikke bleve stolte
af de Videnskaber, som de selv foragte, af de
Rigdomme, som de ei forhverve, og af de Be¬
qvemmeligheder, som Fremmede forarbeide, var
det da saa stor en Dyd? Vare de derfor bedre end
andre, som dyrkede disse Videnskaber, som for¬
hvervede disse Rigdomme og forarbeidede disse Be¬
qvemmeligheder, om de undertiden hovmodede dem
deraf, om de end undertiden misbrugte dem?
Jngenlunde. At rose saadanne Handlin?
ger, var kuns at fordærve dem, som man rofte,
og at beskiemme andre. Dersom Selskabet an¬
førte sligt i Historien af vores Alder, skulde Efter¬
kommerne troe, at vi havde været mere fattige
paa Dyder end andre Folk. Vel have vi mange
historiske Verker iblant os, som, endskiønt de
synes at være skrevne med megen Jver for Natio¬
nens Ære, dog ikke kunde give skiønsomme Læsere
høie Begreb om de Personer, hvis Handlinger
de beskrive. Men det er ikke Selskabets Hensigt
at forøge Tallet af saadanne Efterretninger; at
skrive en Mands Historie, alene fordi han har
beklædet et vist Embede, hørt til en vis Stand,
eller formeeret et vist Slægt=Register; at igientage
i hundrede Levnets-Beskrivelser det, som hændes
alle Mennesker, og hvori de fleste ligne hinanden;
