81
At Folk ikke søge Embeder, hvortil de ere
plat uskikkede, eller ganske forsømme dem, som
blive dem betroede, men enten selv, eller i det
mindste ved en Fuldmægtig forrette saa meget, som
der befales i Lovene og Jnstruxerne, det tør man
vel dog formode, er endnu ikke saa ganske rart
i Verden, at det skulde fortiene at bemerkes som
en besynderlig Fortieneste. Men, at en Per¬
son i sin Ungdom ikke vilde modtage et Embede,
hvortil han endnu ikke holdt sig beqvem nok,
reiste derfor først i nogle Aar, for at giøre sig
mere duelig til Landets Tieneste, og udvalgte
siden, efter hans Hiemkomst, af flere Embeder,
om hvilke han kunde giøre sig Forhaabning, de
mindst fordeelagtige, fordi han kunde deri giøre
meest Nytte; at han siden, da flere og vigtigere
Emheder bleve ham betroede, nedlagde de, som
han ikke selv kunde forrette, og uden Hensigt
til Fordeelene, forbeholdt sig de vigtigste og
vanskeligste; at han endog i en tiltagende Alder
giør ofte besværlige Reiser, for at have Tilsyn
med sine Underhavende, og opfylde saadanne
Pligter, hvortil Folk ikke kunde tvinges." Det¬
te er uden Tvivl noget, som fortiener at bemerkes;
og i et Liv, der giør Religionen saa megen Ære,
bør man vel ikke heller glemme den Omstændig¬
hed: At alle hans Beskieftigelser endnu ikke
