84
Haandverkmand fandt en syg Norsk Soldat
liggende paa sin Trappe. Da ingen af Huus¬
folkene vilde hielpe ham, kaldede han sin Fami¬
lie tilsammen; Hans Kone bar Soldatens Ge¬
væk, og hendes Søster Randselen; Selv
tillige med nogle af hans Folk bar han Soldaten
ind og lagde ham paa en Seng. Da Solda¬
ten var kommen til sig selv, thi i Begyndelsen,
kunde han ikke tale, var hans Vert kuns om¬
hyggelig for at vide, hvad han ønskede, og
sørgede selv tillige med hans Familie for at han
fik hver Dag, hvad han forlangte. Huusfol¬
kene, som først neppe vilde røre ved den Syge,
eller see til ham, bleve saa forandrede ved dette
Exempel, at de lode bære Mad til ham, og
efter nogle Dage var Soldatens Seng saa om¬
ringet med Skaaler og Fade, at han ikke vidste
selv, hvad han skulde vælge. Soldaten blev
snart frisk igien, og var paa sin Side saa tak¬
nemmelig, at han til Afskeed tog en Skind¬
pung op, for, som han sagde, i det mindsie
at betale Qvarteerpenge. Men hans Vert
lod ham ikke alene beholde sine Penge, han
gav endog nogle dertil, og sagde, at han kunde
nok have dem nødig, naar han tom til Holsteen.
Dersom en almindeligt Pligt kunde blive til en
stor Dyd derved, at mange forsømte den, kunde
man og anføre til denne Borgeres Roes:  at
