19
bringe tilveie; men dette var og i deres Tanke
saa stor en Konst, saa langt over det, som et
dødeligt Menneske torde haabe, at de ansaae det for
langt vanskeligere, end vi at giøre Guld. De,
som understode sig at holde det for mueligt og at
giøre nogle Forsøg dertil, bleve betragtede som
Alchymisterne i vore Tider og som de første Na¬
turkyndige, det er: som Narre eller ugudelige
Mennesker.
En Guist, som de undertiden slog ud af en
Steen, og som i det samme Øieblik forsvandt i
Luften, var i lang Tid lige saa rar en Erfaring,
iblant dem, som Electriciteten. De lovede dem
store Ting deraf. De forsøgte at helbrede Syg¬
domme og forlænge Livet ved disse Gnister, hvilke
de ansaae for smaa Sole, for Væsener af samme
Art, som den Jld, der oplivede Verden, og
brændte i dem selv. Efter mange igientagne
Forsøg troede de vel, at Menneskene havde en
Magt til at fremkalde Aander af Stenene: men
Gnisterne de forsvandt alt for hastig igien til at
haabe, at man skulde kunde bemægtige sig dem;
Dersom saa fiine og flygtige Væsener, sagde de,
skulle nogen Tid giøre en fast Bolig iblant Men¬
neskene, og lade sig bruge til deres Nytte; maatte
de overtales dertil ved Bønner. Denne Slut¬
ning var, som man forsikrer, den første Anled¬
ning til Jlddyrkelsen.
