94
Kalve, og tilskrev Phur Jldens Opfindelse. Phlox
kunde derfor ikke give sig tilfreds, førend han hav¬
de opfundet Luen; og hvor megen Umage gav
han sig ikke derfor? han forsøgte meget og giorde
Alting uden just det, som han skulde giøre. Han
gneed alle Slags Træer, slog Jld af alle Stene,
presfede Saften af alle Urter; men han blæste
ikke. Mange Ting forsøges ei, fordi man hol¬
der dem alt for lette, og i det man søger et, finder
man ofte et andet. Saaledes gik det Phlox; han
fandt med alle sine Forsøg ikke, hvorledes han
kunde giøre Jld til Lue, men kuns, hvorledes
han kunde slukke Jlden. Denne Virkning hav¬
de, til hans store Forundring, Vandet i alle
Kilder og Vædskerne af alle Planter. Phlox
gjemte længe denne Opdagelse for sig selv. Fol¬
ket, tænkte han, skulde tabe meget af deres Høi¬
agtelse for Jlden, dersom de troede, at det var
saa let at slukke den. Nogle forsikre, at Phlox
tog deraf Anledning til at sammensmedde det første
System, om tvende Aarsager til Alting, som
siden blev saa almindeligt i Verden. Jlden var
efter hans Mening den ene af disse Aarsager, og
Vandet den anden. Af Jlden kom Liv, Tanke,
Bevægelse og alt Godt. Vandet derimod var
Aarsag til det Onde. Disse tvende Aarsager
førte Krig med hinanden overalt i Naturen. De
gamle Perser, Jldens Tilbedere, gave dem siden
