113
hed. See, saa mange Aarsager forene sig i
Mennesket for at frembringe den besynderligste af
alle Tilbøieligheder, en Drift til at krone Erobre¬
ren fremfor Lovgiveren, til at agte Taskenspilleren
høiere end Konstneren, og Narren mere end den
Viise.
En Tilbøielighed, som er saa almindelig som
denne, bør ikke tilegnes noget vist Folk. Thi lad
enhver Nation kuns fortælle hvad den veed om sine
vandrende Riddere, Øiendoctere, Qvaksalvere,
Liniedansere, Taskenspillere, Spaamænd, Hexe¬
mestere, Udyr og Vanskabninger, hvilke Ved¬
undere de have gjort, hvor rare Ting man har
seet, og hvor lidt alt andet var imod det store,
som blev lovet, det større, som man ventede, og
de utroelige Ting, som man hørte af andre. Lad
den tillige opregne alt hvad den veed om sine Lov¬
givere, sine Anførere, sine Lærere, sine Konst¬
nere; og vi skulle af den Færdighed, med hvilken
den erindrer sig alle disse Merkværdigheder, af
den Passion, med hvilken den fortæller dem, af
Tonen og Stemmen alene kunne dømme, hvor
meget hiine altid ere blevne beundrede frem fori
disse. Følgende artige Afhandling, som findes
i sournal Encyclopedique for Decembr. Maa¬
sned 1762, er derfor alt for almindelig til at
fortiene den Titel, som man har givet den, af
Satire over det Engelske Folks Lyst til Ved¬
