117
ser. En Krøbling kan berige sig ved at kaste et
Halmstraae med Foden op til Næsen. En an¬
den har opfundet, at den beste Maade at nære
sig paa, er at spise Jld. En anden, som rin¬
ger med nogle Klokker, der ere fæstede paa hans
Hue, er den eneste, som jeg kiender, der fortie¬
ner Penge med sit Hoved,
En ung Forfatter, som havde Videnskaber,
beklagede sig engang for mig over Tidernes latter¬
lige Gavmildhed. Jeg har anvendt, sagde han,
nogle af mine beste Aar paa at undervise og for¬
nøie mine Medborgere: Men Foragt, Armod
og Bebreidelse have været miu Løn. En anden
derimod, som besidder nogle usle Gaver til at
giøre Opsigt ved Bagateller, eller som maaskee
har lært at pibe paa en besynderlig Maade, agtes,
roses og belønnes. Unge Mand, sagde jeg til
ham, veed J endnu ikke, at i saa stor en Bye,
som denne, er det altid fordeelagtigere, at for¬
drive Tiden for Folk, end at gavne Selskabet.
Kan J springe og røre ved Foden fire Gange,
førend J sætte den til Jorden? Nei, min
Herre! Kan J staae oven paa to Heste,
som løbe i Ffuld Galop? Net, min Herre!
Kan J nedsluge en Pennekniv? Nei, jeg for¬
staaer intet af alt dette. Ei, raabte jeg, saa
er der ikke heller andet tilbage for Eder at giøre,
end at lade hele Byen vide, at J strax i alles
