122
Jndsigt, som de bør have. En fornuftig Mand
skammer sig ved at fortvare en slet Mening; og
naar han taler forlin egen Nytte, siger han dog
altid noget, som kan tiene til Oplysning. Men
hvad er det for Videnskaber, som Betientere
maae have, for at give gode Erklæringer? Det
er ikke nok, at de vide Lovens Bogstav, og
handle derefter; de maae og forstaae Lovenes
Grunde; de maae kunde tænke og slutte; De
maae vide, at der er mere mueligt end det, som
er gjort, og iblant saadanne Mueligheder kunne
vælge det Beste:  En Dommer kan f. Ex have
dømt mange Tyve meget lovlig til Galgen, og
dog give en slet Erklæring paa det Spørgsmaal,
om det er fornødent at straffe Tyverie paa Livet?
En anden kunde efter ligesaa lovmæssig en Om¬
gang have dømt nogle Skiøger til Kagen, o
han skulde dog være ligesaa forlegen som den
første, om man spurgte ham til Raads, for at
oprette et Tugthuus. Den tredie kan være me¬
get beqvem til at jage Staadere af Byen, eller
i det mindste bringe det dertil, at ingen mere
lode dem see Gaderne; Det var derfor ikke sagt,
at han vidste, hvorledes man kunde skaffe disse
Betlere noget at fortiene. Betientere, som
skulle give Erklæringer, maae altsaa have Vi¬
denskaber, de maae vide mere end Loven og Pro¬
cessen, og hvad om de ikke vilde dette engang:
