123
At forlange, at de skulle være ganske uegennyt¬
tige, det var vel for meget. En fornuftig Mand,
som har sin Ære kier, lader sig ikke af en ringe
Egennytte forlede til at kuldkaste et nyttigt Fore¬
tagende; Men dersom det ganske strider imod
hans Interesse, nytter det vel ikke miget at spørge
ham til Raads; Man kan da sielden vente andet
end Hindringer, Modsigelser og falske Beret¬
ninger, som, i stedet for at befordre Undersøg¬
ningen, giør den endnu mere besværlig. Denne
Regel holder Selskabet for at være meget vigtig.
Saa nyttige som Erklæringerne ere i Almin¬
delighed, saa meget kunne de og misbruges til at
giøre klare Ting tvivlsomme, til at omstøde almin¬
delige Grundregler, og til at forlade igien saa¬
danne Foretagender, som ere byggede paa sikre
Grunde. Det maae sættes forud, at disse Grun¬
de ere bekiendte nok for dem, som skulde dømme;
thi, uden det nytte Erklæringer ikke, og da bli¬
ver det i de fleste Tilfælde sielden Spørgsmaal,
om Tingen skal skee, eller ei, men kuns paa
hvilken Maade den efter Tidernes og Stedernes
Beskaffenhed best kan sættes i Verk. Det kan,
for Exempel, efter Reglerne af den sande Stats¬
Konst aldrig være et tvivlsomt Spørgsmaal, om
høie Renter ere skadelige? om det er godt, at et
Folk har selv Manufacturer? om Concurrence og
Frihed til at arbeide er nyttig? om Lav ere
