125
og følgelig forretter ingen af dem begge til Gavns;
saa var det og godt, om der i Byerne og Provin¬
terne vare tvende Slags Betientere; Nogle,
som handthævede Lovene og de allerede gjorte
Indretninger, og andre, som gave agt paa saa¬
danne Ting, som kunne tiene til Oeconomiens,
Manufacturernes, Handelens og Justicens For¬
vedring. J de fleste Kiøbstæder vare vel to saa¬
danne Embedsmænd nok. J det mindste fore¬
falder der sielden i Henseende til Justicen mere at
bestille, end een Mand alene kunde overkomme,
og dog bruges der ofte fem eller sex Magistrats¬
Personer dertil. Dersom disse Folks Jndkomster
g Forretninger bleve deelte imellem to Personer,
skulde Justicen intet tabe derved, Betienterne leve¬
see bedre, og Staten havde overalt Folk, som
bare opmexksomme paa det, som tiente til Landets
Opkomst. Disse skulde være bedre skikkede end
indre til at give gode Erklæringer, fordi det var
sderes Hovedsag, fordi de havde intet andet at
sundskylde sig med, og fordi de ikke havde den Aar¬
sag til at hindre nyttige Foretagender, som de Be¬
suentere, der have Executionen af Lovene, og som
frygte, enten at deres Forretninger skulde forme¬
tts, eller og deres Fordeele indskrænkes ved Love¬
ses Forbedring.
. Men hvorledes faaer man saadanne
Betientere; hvorledes pevæger man dem til at
