127
de, muntre og mere nyttige til Statens Tieneste,
end ved meget af de Sprog og den Philosophie,
som de studere paa deres Kammer. Saaledes
kunne de faae Videnskaberne, og Videnskaberne
give altid nogen Lyst og Nidkierhed til at forsøge
det, som man har lært. For at underholde dem
i denne Drift, naar de engang havde faaet Embe¬
der, maatte de 1) lønnes saaledes, at de kunde
leve af deres ordentlige, visse og bekiendte Jnd¬
komster, hvilket kunde skee, naar Lønnen af flere
smaa Betieninger blev forenet, og de unødven¬
dige afskaffede. 2) Alle andre Fordeele ikke til¬
lades, 3) og Embederne holdes i Anseelse efter
deres Vigtighed, uden at laane nogen Glands af
fremmede Titler.
4. Virkningen af alle Anstalter kommer til¬
sidst an paa Jndsigten og Sæderne. Det er saa
klar en Følge af alt, hvad der hidindtil er sagt,
at enhver Læser vel allerede har tænkt det for sig
selv, og hvilken Lov, hvilken Indretning, hvilket
forslag kan der optænkes, om hvilke det ikke er lige¬
saa vist, at Udfaldet beroer ikke saa meget, paa
Planen, som paa deres Jndsigt og Gemytsart,
som skulle udføre den. En Sandhed, der er
saa klar af den daglige Erfarenhed, behøver dog
vel ikke at siges og bevises oftere. Jeg vil der¬
or og kuns alene tale om de Midler, som Sel¬
skabet holder for de tienligste til at sætte den i
