129
dem og forstaae noget deraf; hvortil nytter det,
dersom de tillige ere opdragne i Egensindighed,
Dorskhed, Leddiggang, Feighed, Kielenskab,
Fylderie, og ikke have lært at giøre noget med
Hænderne? Mener man da, at disse Bogstaver,
som de have lært at stave, disse Caracterer, som
de have lært at male, disse Tal, som de kunne
legge sammen, disse Svar, som de have lært
uden ad, om de og altid vare indrettede efter deres
Begreb, og de virkelig forstode noget deraf,
mener man, siger jeg, at disse Ting bevare dem
siden fra de Laster, hvortil Armød, Lediggang
og onde Vaner forlede Menneskene? Er det
derved, at man giør dem til gode Tieneste¬
folk, til duelige Borgere, Bønder og Huus¬
fædre? Det havde baade for Staten og for
dem selv, for Sielen saavel som for Legemet,
været bedre, om de i nogle af disse Timer, som
de fordrive paa en Skolebænk, lærte at røre og
bevæge deres Lemmer, at taale Luften og Kulden,
og efter deres Alder at giøre nogen nyttig Haand¬
gerning, at skiære med en Kniv, at grave med
en Spade, at bruge en Øxe, en Sav, en Høvl,
et Huggejern, eller andre Redskaber, at sye,
søinde, strikke, o. s. v. Ere disse Ting saa rare,
saa kostbare, saa vanskelige at lære, at saadanne
Indretninger ikke kunde skee uden stor Konst og
Bekostning? Lad Degnenes og andre overflødige
