132
dre og i andre flere Lærere. Mange af de Ting,
om hvilke man nu maaskee troer, at de ikke en¬
gang bør læres paa et Academie, bleve dog vig¬
tigere, end meget af det, som man nu holder for
at være det. Man maatte f. Ex. ikke alene taale,
at Malerkonsten, Handels=Videnskaben, Land¬
Oeconomien, Skibbyggeriet og flere saadanne fik
en Plads iblant de saa kaldede høie Videnskaber,
men og, at de, som lærte saadanne Ting, havde
ligesaa meget at sige ved saadan en Stiftelse, som
en anden, der lærte Metaphysiken eller et gam¬
melt Sprog. Og endelig, for at bestyre saa
mange Indretninger, hvis Nytte udbreder sig
over hele Staten, i en fuldkommen Harmonie,
og saaledes, at den ene Stiftelse ikke hindrede
eller undertrykte den anden, var det vel fornødent
engang at iverksætte et Forslag, som adskillige
bekiendte Forfattere for lang Tid siden have gjort,
og som synes saa naturligt, at enhverskulde falde
derpaa, at oprette nemlig et særdeles Collegium
for alt, hvad som angaaer Opdragelsen og Viden¬
skaberne. Dette Collegium maatte bestaae deels
af Patrioter, som agtede Videnskaberne alen¬
efter deres Nytte for det Almindelige, deels af
Folk, som vare erfarne i saadanne Videnskabe,
især, som efter Hovedhensigten vare de vigtigste,
ikke alene af Geistlige, Jurister, Naturkyndige
Mathematiker, men og af Landmænd, Officerer,
