134
have fortørnet nogle af denne Stand, haaber jeg,
at de forlade mig det, naar jeg forsikkrer dem, at
dette Blad er det sidste i Tilskueren, hvori der
bliver talt om nogen Forbedring i Læremaaden.
Denne sidste Aargang er nu snart til Ende, og
jeg har nogle andre Ting paa Hiertet, som jeg gier¬
ne vilde sige, førend jeg forlader Skuepladsen.
No. 268.
Fredagen, den 12 Augusti 1763.
R¬
omerne vare tilsidst forfængelige, overdaa¬
dige og vellystige, ligesom vi. De over¬
gik os endog langt i mange af de Ting, som en
fordærvet Verden til alle Tider har kaldet Galan¬
terie, Artighed og Levemaade. Men siden vi
endelig ville tage disse gamle Folk til Mønstre,
burde vi og efterligne dem i det, som tiente nok
saa meget til at adskille dem fra Barbarer, som
deres Anretninger og Giæstebuder. Jeg vil kuns
nævne to Ting, som giorde Levemaaden i Rom
midt i dent største Overdaadighed ligesaa meget ga¬
lantere end vores, som den virkelig var fornufti¬
gere. Det var den Frihed, med hvilken Folk
