139
af de meest ulige Vilkaar omgikkes hinanden, og
den fornuftige Mode, at blande Sind ets For¬
nøielser med de andre selskabelige Forlystelser.
J Henseende til Friheden vare Romernes
Sæder ligesaa meget bedre end vores, som den
Franske Levemaade er artigere end den Tyrkiske.
En urimelig Velanstændighed havde endnu ikke
indført den Skilsmisse iblant Menneskene, som
ikke alene giør de Store saa uskikkede til at op¬
fylde Pligterne af deres Kald, men og berøver
dem de største af alle selskabelige Fornøielser. Jn¬
gen fornemme Mand holdt det da uanstændigt,
at lade sig see paa et Sted, hvor hans Nærvæ¬
relse kunde være ham selv eller Publicum til nogen
Nytte og Fornøielse. Han troede ikke, at hans
Værdighed tabte ved at tale med et Menneske,
som enten kunde tiene ham, eller behøvede hans
hielp. Keiserne spiste ofte i aabne Telte. De
gik selv til Fods, uden stort Følgeskab, omkring
i Byerne. De kaldede ikke alene Philosopherne
og Poeterne til dem; men de kom og selv i deres
Skoler. Der, hvor nu en ung Adelsmand
skammede sig ved at sees, sad Mare= Aurelselv,
da han allerede var Mand, Keiser, og Philo¬
soph, og tegnede paa en Skrivertavle, hvad han
hørte af Sexti Forelæsninger. Ceremoniellen
var baade i Tale og Skrifter saa kort, at man
iden Omsvøb kunde foredrage sit Ærinde, sige
