130
meget med faa Ord, og følgelig udrette mange
vigtige Ting, i den Tid, som nu spildes paa
Titler, Ceremonier, Formaliteter, og tusende
unødige Vidtløftigheder, hvilke tilsidst kunne gaae
saa vidt, at de vestlige Nationer have intet mere
at bebreide de Østerlandske Folk, og at Klæde¬
dragten bliver det eneste, hvori vi kunne siges at
være lidt friere og fornuftigere end de.
Sindets Fornøielser udgjorde saa væsent¬
lig en Deel af Romernes selskabelige Forlystelser,
at enhver formuende Mand havde nogle iblant
sine Huusfolk, som forstode at afskrive Bøger,
og som vare øvede i at læse med Ziirlighed og Ef¬
tertryk, for derved at fornøie ikke alene Herren
selv, men og hans Giæster. Om Titus Pom¬
ponius, en Mand, der var ligesaa berømt for
sin Levemaade og behagelige Omgiengelse, som for
sin Forstand og Redelighed, fortælles, at alle
hans Folk indtil den ringeste Opvarter, forstode
begge Dele. Saa fornuftige vare de Romerske
Tienere, endskiønt de vare Slaver. Deres
Herrer lode dem selv oplære i smukke Videnskaber;
og forstode dog alle Lakeier saa meget, kunde
man ikke undre sig saa meget, om det undertiden
faldt dem ind, at søge Betieninger. J stedet
for at omringe et Bord som stumme Maskiner,
fornøiede disse Folk Selskabet ved Sange, Con¬
certer og Forelæsninger af Digter, Skuespil,
