138
indbyde Folk for at fornøie dem, men for at dræ¬
be dem, og giøre dem Tiden kiedsommelig. At
tale om Ting, som kunne interessere fornuftige
Folk, var vel det beste og anstændigste, om ikke
det eneste Middel til at fordrive disse Kiedsom¬
meligheder. Men hvem skal føre disse Taler? J
de fleste Selskaber ere vel ikke mange, som kunne
tale meget fornuftigt af dem selv. Det var godt,
om de alle havde Jndsigt nok til at finde Smag i
det, som andre sagde, og Fornøielse i at til¬
høre. At føre Ordet alene i et Selskab, er
baade besværligt for Personen selv, og for yd¬
mygende for hans Tilhørere. Det anstaaer des¬
uden ikke alle, at tale lige meget; Eu vis Al¬
der, Rang eller Rigdom kan alene give det For¬
trin, som til Ulykke ikke altid falder i de Viise¬
stes Lod. Hvad bliver da tilbage for at beskief¬
tige et stort Selskab? Jkke andet end at læse.
Naar man vilde underholde et Selskab, uden at
trætte nogle eller beskiemme andre, og uden enten
at fordømme nogen til Tavshed, eller være nød
til at høre urimelige Samtaler, maatte man ud¬
søge smukke Stykker af saadanne Verker, som ere
skrevne i den Hensigt at opbygge og fornøie Sel¬
skabet, og tillade enhver, at tage saa megen Deel
deri, som han vil, og som han kan. Saaledes
opfylder man allerbest baade Høfligheds og Vel¬
anstændigheds Regler, uden at støde enten For¬
