139
nuften eller Smagen. Om de andre langt vigti¬
gere Følger, som saadan en Omgang kunde have
til at udbrede Jndsigten og forbedre Sæderne og
Smagen, vil jeg ikke tale engang. Min Hen¬
sigt er kuns her at bevise, at Romerne vare
meget galantere og forstode langt bedre at leve,
end vi.
Men vi trænge maaskee ikke til saadanne For¬
nøielser? Vore Anretninger ere prægtige og over¬
flødige nok for at beskieftige os ganske alene, uden
mindste Hielp af Fornuften? - Nei, endog de
Romerske Anretninger vare prægtigere end vores.
En anden Gang, naar jeg faaer i Sinde at tale
noget om den Deel af Levemaaden, som er saa
vigtig, at den fortiener en Afhandling for sig selv,
skal jeg bevise, at vore Kokke ere store Fuskere
mod de Romerske, og at de prægtigste af vore An¬
retninger fortiene ikke at lignes mod deres. Maa¬
skee er Omgangen nu omstunder fornuftig, fri
og behagelig nok for ikke at nødes til at tage sin
Tilflugt til Bøgerne, denne usle og bedrøvelige
Tidsfordriv, som ingen Skikkelige Folk søge, uden
naar de ere syge eller indsluttede? Ja, naar det
kommer an paa, hvor der snakkes meest, og hvor
meget der tales hen i Veiret, dersom det er Tegn
paa Fornuft og Frihed, da troer jeg, at vi over¬
gaae Romerne. Af deres Forelæsninger skulde
man i det mindste slutte, at de hørte og tænkte
