141
Verker i deres Moders Maal, uden at have tænkt
noget derved, med mindre man vil troe, at de
Romerske Lakeier vare lige saa tykhovede, som de
Lærde, der have læst alle Romerske Skribentere
igiennem, uden for det mindste at have forbedret
deres Smag.
Jeg troer derfor, at vi, uden at dømme for
ringe om os selv, gierne kunde antage det, som
en afgjort Sag, at hverken vore Anretninger ere
saa prægtige, ikke heller vores Omgiengelse saa
fornuftig, at vi ikke skulde b. e disse Forelæs¬
ninger lige saavel som Romerne. Foruden de
almindelige Uleiligheder af store Selskaber, som
jeg tilforn har opregnet, og som findes hos alle
Folk og til alle Tider, have vi nogle, som Ro¬
merne ikke kiendte, og som giøre vore Selskaber
meget besværligere og kiedsommeligere end deres.
Det er just det, som jeg talede om i Begyndelsen;
Den Tvang og Skilsmisse iblant Menneskene, som
en overdreven Velanstændighed har indført i Ver¬
den, og som den menneskelige Hovmod, For¬
sængelighed, Rangsyge, Nedrighed og Hyklerie
forøger hver Dag.
Den Østerlandske Forfængelighed, som Ro¬
merne ikke kiendte, og som enten Saracenerne
først maae have indført i Europa, eller og Euro¬
pæerne lært paa deres Korstoge og Valfarter,
har, foruden den virkelige Forskiel, som Magt,
