142
Rigdom eller Fortienester kunne giøre iblant Men¬
neskene, indført saa mange indbildte Forskieller,
og opfundet saa mange Mærker til at betegne alle
disse saa vel virkelige som indbildte Værdigheder,
at der udkræves lige saa vidtløftig en Beregning,
til at bestemme den Agtelse, som tilkommer enhvers
Person i et Selskab, som at fastsætte Værdien af
alle virkelige og ideale Mynter efter deres adskil¬
lige Titel, Vægt, Stempel og Vexel=Cours. Et
hvert Selskab, især i de Lande, hvor der rullere,
mange saadanne smaa Mynt=Sorter, er som en
Børs, hvor alle ere beskieftigede med at bestemme
Værdien af deres Personer efter de adskillige Stem¬,
pler, som man har trykt paa dem, og at beregne,
paa det allernøieste, hvor meget enhver gielder i
Forhold til alle andre. Og ligesom i Handelen
de ringeste Ting ofte kunde formindske Værdien
af de indbildte Skatter, saa er og et Ord, en Tale,
en Hilsen, en Mine, en Sundhed, en Stoel,
og tusinde andre lige saa ubetydelige Ting nok til¬
at spilde Fornøielsen af et Selskab, og til at for¬
aarsage lige saa megen Forvirrelse iblant Folk, som
en Forandring i Vexel=Coursen, eller i Actier¬
nes Priis.
Jeg vil endnu troe, at denne Forfængelighed,
hvor latterlig den end er, har dog sin Grund
saa almindelig en Fordærvelse af Mennesket, at
Romerne skulde have været ligesaa barnagtige, lige
