147
lblant vore gamle Lærde findes mange, som heller
spillede med Tærningerne i Brettet, eller tøm¬
mede i et sluttet Selskab nogle Boutellier, end
bivaanede med tørre Munde saadan en Forelæs¬
ning, hvor meget den end var i Moden hos deres
saa høitelskede Romere,
Dog hvad vil jeg tale om, saa alvorlige
Ting. Man kan jo ikke vente, at Folk skulde
have Lyst til at læse i deres Sammenkomster, saa
længe de endnu ikke forstaae at lege ret; Der ere
mange Slags Spil til, hvormed Folk kunde
fordrive Tiden i Selskaber. Vi have kuns valgt
et Slags, og dette er til Ulykke et af de sletteste.
Saa lidt forstaaer man af den Levemaade, som
dog i vore Tider er det eneste, man holder værd
at vide. Der ere Spil, som beskieftige kuns
Sindet, og der ere andre, som tiene til at bevæge
Legemet. Nogle komme an paa Forstanden og
Agtsomheden altne, andre paa Lykken; Nogle
spilles om Penge, andre for Ære alene eller For¬
nøielse. Burde man ikke giøre nogen Forskiel
imellem disse Spil, og bruge ethvert efter Perso¬
nernes, Tidernes og Stedernes adskillige Be¬
skaffenhed? Folk, som leve i store Byer, hvis
Forretninger eller Levemaade ikke tillader dem
megen Bevægelse, som spise, sove og sidde meget,
skikker det sig vel for dem at sætte sig i nogle Ti¬
mer ned ved et Bord, for at lege med malede Pa¬
